02 september 2008

Agility!

Tirsdag 2. september 2008
Igen må jeg vælge et potemøde fra. Denne gang er emnet Genetik 1, som er et af de 4 grundmoduler. Øv altså at de så ofte lægger disse møder om tirsdagen.
Der er ved at være oprørsstemning på agilityholdet i dag. En stor sort labradorlignende hund, som stort set hver gang laver udfald mod den ene eller den anden hund, overfalder en beagle.
Ekko og jeg, som ellers dannede makkerpar med beaglen, havde gudskelov i tide flyttet os i sikkerhed.
Men vi talte alle sammen om, at det ikke kan være rigtigt, at vi andre hele tiden skal holde øje og placere os i forhold til hvor labradoren lige netop nu er.
Det virker som om det hver gang kommer bag på ejeren, han er bare ikke særligt opmærksom på problemet selv og stiller sig tit lige op ad en anden hund.

Meldte Ekko til at deltage i klubmesterskabet lørdag 13. september 2008. Vi prøver igen i begynder. Det gik jo meget godt sidst.

Ingen kommentarer: