23 april 2008

Folden!

Onsdag 23. april 2008
Så er der kommet 3 tyrekalve i folden igen. Og for første gang ser jeg nogen, der ser ud til at have med dyrene at gøre inde i folden. Han ser ud som om han forsøger at genne kalvene væk fra fodertrugene til fårene.

10 april 2008

Folden!

Torsdag 10. april 2008
Går en eftermiddagstur rundt om folden med hundene. Pludselig tager fanden ved Ekko, han spurter langs med folden, jeg er ikke i tvivl om hvad han er efter, der må være harer et eller andet sted, og ganske rigtigt inde i folden, helt ovre på den anden side, løber 5-6 små harer/store harekillinger rundt og leger. Legen stopper brat, da de får øje på Ekko, som jo gudskelov ikke kan komme ind til dem i folden. De spreder sig og stikker af, nogle af dem ud af folden på den anden side. Ekko er helt ude af syne, og jeg beslutter at vende om. Fokus og Danni følger hurtigt med mig tilbage mod cykelstien igen. Lige inden vi når helt tilbage kommer Ekko luskende. Jeg sætter snoren på ham og vender om igen. Går en helt almindelig tur for de andres skyld, men beholder Ekko i snor resten af denne luftetur.