27 marts 2008

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Torsdag 27. marts 2008

Obligatorisk modul 1 - Beskæftigelse og samfund
I dag er det dagen, hvor jeg skal til eksamen. Jeg er simpelthen så nervøs. Det er alt for længe siden jeg har prøvet dette.
Har siddet oppe det meste af natten og læst og læst igen og igen. Sikkert helt formålsløst.
Da jeg ankommer til Forvaltningshøjskolen, møder jeg Selma, som allerede har været oppe. Hun har fået 4 og er dermed bestået, men lidt sur på censor, syntes han stillede nogle mærkelige spørgsmål.
Jeg skal op lige efter frokost, så jeg sætter mig i venteværelset og læser aviser, mens de andre går ned og spiser. Jeg har absolut ingen appetit.
Vi har ½ time til seancen. Den går meget hurtigt og eksamen går bedre end jeg selv forventede. Gudskelov.
Jeg har fået karakteren 7 efter den nye 12-skala* (hvilket skulle svare til karakteren 8-9 efter den gamle 13-skala), så jeg er godt tilfreds.
__________
*
7 trin frem for 13
13-skalaen er blevet erstattet af en ny 7-trins-skala. For de gymnasiale uddannelser fra efter gymnasiereformen, dvs. hf, hhx, htx og stx, trådte 7-trins-skalaen i kraft 1. august 2006.
For alle andre uddannelser fik den nye skala virkning fra 1. august 2007.
7-trins-skalaen ser ud som følger:

  • 12 gives for den fremragende præstation
  • 10 gives for den fortrinlige præstation
  • 7 gives for den gode præstation
  • 4 gives for den jævne præstation
  • 02 gives for den tilstrækkelige præstation
  • 00 gives for den utilstrækkelige præstation
  • -3 gives for den ringe præstation

26 marts 2008

Folden!

Onsdag 26. marts 2008

Så lykkes det at få et billede af de små påskelam i folden.

24 marts 2008

Hvalpe

Mandag 2. pinsedag 24. marts 2008

Fokus får et kindkys!


22 marts 2008

Folden!

Påskelørdag 22. marts 2008
På min tur rundt langs folden med hundene, kigger jeg forgæves efter det lille lam, som blev født Skærtorsdag. Det ene får står lidt for sig selv, resten er spredt lidt ud nede bagved, men de samles hurtigt og løber tilbage til det enlige får, da de får øje på mig og hundene. Jeg kan ikke se noget lam nogen steder.
På min vej tilbage igen bliver jeg alligevel glædeligt overrasket. Der er ikke ét men 2 lam som følger tæt efter det samme får.

20 marts 2008

Folden!

Skærtorsdag 20. marts 2008
Aftentur lige før solen går ned.
Først går jeg tur med hundene på marken modsat folden.
Bagefter går jeg over til den store låge, men binder hundene af lidt på afstand, så de ikke stresser fåret med lam. Jeg må hen og se om det er okay.
Der er et lille bitte påskelam. Moderfåret ser ikke specielt interesseret ud. Lammet står ca. 5 m fra det, men går hen og stiller sig langs siden af fåret mens jeg kigger på.
Jeg håber virkelig, at det lille kræ overlever påskens varslede snestorm.

Huset!

Skærtorsdag 20. marts 2008
I dag fik jeg taget mig sammen til at rydde lidt op ude i garagen, så jeg får plads til at stille noget mere derud.
OG - OG - OG det er lykkes for mig at få vaskemaskinen til at virke igen. YES!!!!!!!

Folden!

Skærtorsdag 20. marts 2008
På min tur rundt om folden her i eftermiddag er der igen et af fårene, der står helt alene. Først kan jeg slet ikke få øje på de andre, men opdager så, at de står længere fremme lidt bag buskadset
Jeg kigger nøje efter og kan se, at der ligger noget hvidt, som kan ligne et lille lam ca. 5-10 m fra det enlige får. Men jeg er ikke helt sikker. Jeg går videre med hundene som tilsyneladende skræmmer fårene så meget at de løber i fuld fart i retning væk fra os.
Det undrer mig, for de plejer blot at ignorere os, når vi går forbi uden for folden.
På vejen tilbage står de 5 andre får næsten henne ved det enlige får og så er det at jeg får øje på et lille bitte lam, som vaklende forsøger at komme på benene inde i mellem dem.
Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at dyrene er fuldstændig overladt til vind og vejr, når de skal læmme.
Der ligger noget dækket af en presenning, som godt kan se ud til at være træ til at bygge noget med. Men det har fårene og lammet jo ingen glæde af.
Jeg håber bare at dette lam overlever. Meterologerne har lovet snestorm fredag og lørdag.

17 marts 2008

Folden!

Mandag 17. marts 2008
Jeg har været inde i folden i dag og tjekke om lammeligene stadig er der.
De er helt væk. Enten det nu skyldes, at ræven har været der eller om Dyrenes Beskyttelse eller St. Vejleå kogræsser og naturplejeforening har fjernet dem, væk er de i hvert fald. Og alle 6 får er nu samlet igen.
Jeg har intet hørt fra kredsformanden i Albertslund.

16 marts 2008

Folden!

Søndag 16. marts 2008
Da jeg går tur rundt langs folden her i eftermiddag med hundene, undrer det mig, at jeg kun kan se 5 af de 6 får, jeg ved går rundt derinde.
Jeg er næsten nået hele vejen rundt, da jeg får øje på det sjette får, som står helt stille og helt alene på den anden side af budskadset.
Jeg beslutter at tjekke om der er noget galt, sætter liner på hundene og går ind i folden og hen mod det enlige får.
Jeg kommer meget tæt på, før det bliver for meget for fåret, som stikker af om til de andre fem.
På stedet hvor fåret stod finder jeg ligene, af hvad der ser ud som 2 små nyfødte lam. De lugter stærkt, så enten har de ligger der mere end ét døgn eller også er lammene gået i forrådnelse allerede inde i fåret før de blev født.
Nu må der gribes ind. Fårene har siden februar gået uden mulighed for at søge ordentligt læ, hvilket må være endnu mere vigtigt, når de venter små.
Jeg har kontaktet Dyrenes Beskyttelse's kredsformand i Albertslund og lagt besked på hendes telefonsvarer samt sendt en e-mail.

14 marts 2008

Agility!

Fredag 14. marts 2008
Jeg har i dag fået plads på Agility Begynder 1 til Ekko hos TAK.
Holdet starter 1. april 2008 og slutter 17. juni 2008.

08 marts 2008

Killinger!

Lørdag 8. marts 2008
Jeg har i dag sendt e-mail til Maria om en eventuel parring mellem Noni og hendes avlshan Spike, når Noni kommer i løb næste gang, formentlig i starten af maj.
Venter spændt på svar.

Bik'Ami Flatcoated Retriever og Russian Blue

Lørdag 8. marts 2008
Fokus har flyttet rundt på hvalpene flere gange i løbet af i nat, med det resultat at de klynker og skriger efter hende. Til sidst fik jeg hende til at lægge sig ned, og lagde hvalpene til, og så faldt der ro over flokken igen, og jeg fik et par timers søvn inden en 'god' veninde ringer og vækker mig.
Alle hvalpene er varme og rene at se på, også Nr.11.
Fokus har for første gang efter fødslen skidt - og hold da op, hun havde samlet sammen.
Yeti og Noni bliver mere og mere nysgerrige, og turde løbe i gennem hvalperummet for at komme ud i havestuen.
Jeg har lige være ude og gå tur med drengene.
Skal hente en bedre vægt hos Britta, samt købe druesukker i pulverform.

07 marts 2008

Hvalpe

Fredag 7. marts 2008
I går fødte Fokus 11 sorte hvalpe 4 hanner og 7 tæver, hvoraf den ene han desværre er død.

04 marts 2008

Noni

Tirsdag 4. marts 2007
Det lyder som om Noni er kommet i løb igen. Det passer fint med mine planer og parring i maj.
Der plejer at gå 2 måneder mellem hver løbetid.
Jeg har endnu ikke besluttet mig for hvem Noni skal parres med.