Dirigeringstræning
Mandag 20. august 2007
Region Nordsjælland - Dansk Retriever Klub
18:00-20:00
- Tilbagesending
- Ligeudsending
- Bagudsending
- Terrænskifte (en rigtig øjenåbner)
- Hjælper
- Ro før afsendelse
- Signaler; krop, stemme, fløjte
- Gemina kanindummi
- Ritualer
Vi bruger igen uret. Pind i centrum, kl. 12, kl. 3, kl. 6 & kl. 9. Afstand fra 6-12 ca. 35 skridt.
Ligeuddirigering
Første omgang:
Hund fri ved fod fra kl. 6 til kl. 12, læg dummi.
Hund fri ved fod tilbage til centrum, hvor den sættes af.
Fører tilbage til kl. 6, læg dummi.
Fører tilbage til centrum.
Hund og fører retning mod kl. 12. Hund sendes.
Efter aflevering vender hund og fører retning mod kl. 6. Hund sendes.
Variationsmuligheder:
- Skift orientering.
Lav fx øvelsen omvendt, dvs. start fra kl. 12, eller kl. 3 i stedet for.
- Udvid gradvist afstanden
Anden omgang:
Hund fri ved fod fra kl. 6 til centrum. Hund sættes af.
Fører fortsætter forbi kl. 12. Lægger dummi synligt lige før det høje græs.
Går tilbage tilbage til kl. 6. Passerer hund. Lægger dummi.
Fører går tilbage til centrum.
Hund og fører retning mod kl. 12. Hund sendes.
Hund og fører retning mod kl. 6. Hund sendes.
Tredje omgang:
Annette går ud forbi kl. 12. Lægger dummi 30-40 cm inde i det højre græs.
Hund og fører står ved kl. 6. Retning mod kl. 12.
Hund sendes på ligeuddirigering.
Fokus slår af lige før græsset og går ud i stort frisøg. Helt ved siden af. Så selvom det tilsyneladende er en endog meget lille ændring, set med mine øjne, og på trods af, at hun lige inden har været samme sted pånær de 30-40 cm højt græs, bliver opgaven rigtig meget sværere.
Baguddirigering
Første omgang:
Hund går fri ved fod fra kl. 6 til kl. 12. Dummi lægges
Hund går fri ved fod med tilbage til centrum. Hund sættes af.
Fører fortsætter tilbage til kl. 6. Eller til en placering mellem centrum og kl. 6, efter eget skøn. Fører vender retning mod hund.
Hund sendes bagud til kl. 12.
Anden omgang:
Hund går fri ved fod fra kl. 6 til centrum. Hund sættes af.
Fører fortsætter til kl. 12. Lægger dummi.
Fører går tilbage til centrum. Vender hund med retning mod kl. 6. Sætter hund af.
Fører går tilbage til kl. 6. Vender retning mod hund.
Hund sendes bagud til kl. 12.
Ved bagudsending er det også vigtigt, at der er ro på hunden, før den sendes. Det er ikke meningen, at den skal gå blot på kropssignalet.
Tips! Er hunden tilbøjelig til at rende i utide. Gå tættere på, så er det nemmere at stoppe hunden igen med et fløjt eller en sit-kommando.
Kropssignal = begge arme føres langsomt op til strakt over hovedet.
Stemmesignal; fx UD / BACK
Det er en god ide at lave et ritual, som fortæller hunden, at nu er det dirigering det handler om.
Fløjtesignal = kort, fyndigt fløjt (opmærksomhedsfløjt = kig på mig!)
Dette bruges både, når hunden sidder ved min side, når hunden er sat af på strækningen mellem mig og dummien til bagudsending og senere efter at hunden er stoppet med et sitfløjt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar