Fokus - Løbetid!
Torsdag 12. juli 2007
23. dagen efter start af løbetid
Jeg konstaterede positivt blodigt udflod 20. juli 2007.
Hundene har nu i 2 dage gået sammen, og jeg tror Fokus er færdig med løbetiden.
Er ude i haven med alle 3 hunde. Klokken er næsten syv aften, og jeg står og nusser lidt med dem alle 3 på skift.
Ekko er igen lidt usikker ved at være i haven (det har været totalt forsvundet, mens Fokus har været i løbetid), så jeg muntrer ham lidt op ved at stå og småskubbe til ham. Han ser ud til at løsne op og nyder rigtigt opmærksomheden. Fokus kommer og blander sig og bliver nusset lidt, så har Danni tisset af og vil også være med.
Mens jeg står og nusser med Danni, opdager jeg at Ekko hænger på ryggen af Fokus. Jeg vil skubbe ham ned, og opdager til min store overaskelse, at det ikke er muligt. De to hænger uhjælpeligt sammen. F..... også!
Da jeg jo alligevel ikke har mulighed for at afbryde noget, går jeg ind og henter kameraet for at forevige situationen. Jeg er dog kvik nok til at notere mig tidspunktet for parringen. Klokken er præcis 19:00 DUT.
Til at starte med står Ekko med det ene bagben hen over ryggen på Fokus, men efter et par minutter svinger han benet ned på jorden. De tager begge to situationen helt roligt og Danni, ja han lægger sig ned ved siden af og venter ligesom mig.
Kattene er også ude i haven i selerne. De er selvfølgelig helt upåvirkede af situationen.
Efter 12 minutter kl. 19:12 skilles de ad igen. Ekko står et øjeblik og ser ud, som om han har ondt, men lægger sig så ned og slikker sig selv. Meget kort efter ser han helt normal ud igen og jeg kan kun konstatere for mig selv, at min lille tæve har snydt mig. Hun er tilsyneladende fuldstændig ligeglad med alle mine planer om hvalpe til næste forår med en af mig nøje udvalgt hanhund. Og hvem ved, måske har de øvet sig flere gange i løbet af de sidste 2 døgn, og Danni har jo også haft rig mulighed for at være med i legen.
Hrrrmmmf!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar