Weekenden 7.-8. juli 2007 (begge dage 9-16)
LØRDAG
Da Fokus stadig er i løbetid er det Ekko der kommer med.
For en gangs skyld er det ikke spor svært at finde frem. Jeg ankommer i god tid, men opdager til min gru, at selvom jeg har forberedt mig godt og lagt alt ud i bilen før jeg luftede alle hundene, ja så har glemt min oilskindsfrakke hjemme i entréen. Jeg kan bare håbe på, at det ikke regner, lige så meget som det plejer.
Dagen starter med morgenmad indendørs. Ekko må pænt vente i bilen imens.
Da der er fire trænere bliver vi delt op i 4 hold. Ekko og jeg kommer på hold 4, som skal starte med at være sammen med Johnny, der helt som han plejer taler meget og bruger en masse tid på lineføring og fri ved fod.
Han fortæller blandt andet om en metode til at få hunden til at følge tæt, som han har lært af en svensker; Lena ?. Det går ud på at man tager fat i hundens nakkeskind og stille og roligt trækker den tilbage i position, hvorefter man siger PLADS! Flere af deltagerne prøver på egen hund metoden. En af dem bliver så trykket af situationen, at den arbejder uden glæde resten af dagen. Jeg vælger metoden fra på forhånd - det er ikke for mine hunde.
Efter det vil Johnny lige se, hvordan alle hundene apporterer. Er opsamling og aflevering i orden?
Så tester han om hundene kan blive siddende, mens der falder dummier omkring dem.
Vi laver derefter en tramp, hvor vi efter eget valg går med eller uden line på hunden. Hver gang vi stopper kaster Johnny først en dummi over hovedet på os, så den lander bag linjen og dernæst en foran linjen, hvorefter en fører bliver bedt om at sende sin hund på dummien foran. Vi går lidt videre og det hele gentager sig med en ny fører og hund. Efter fire gange, skal de hunde, der har hentet dummierne foran, en efter en vende rundt og sendes efter en af de fire dummier, der ligger bag linjen. Dette gentages til alle har været igennem. Vi er otte på holdet i dag.
Bagefter går vi op på toppen af bakken og får en enkeltmarkering ned mod vandhullet men på land.
Johnny fortæller om indlæring af søgefløjt og refererer til Annikas artikel i Retrieveren, men demonstrerer ikke.
Jeg spørger om tips til stoplydighed på afstand. Johnny foreslår at jeg, når jeg træner det, lader min hund løbe frit, hvorefter jeg fløjter stop. Når/hvis hunden stopper og vender rundt, kastes straks en "belønnings"-dummi. Det skal kunne svare sig for hunden at høre efter.
FROKOST
Efter frokost skal hold 4 med John.
Han starter også med lineføring og fri ved fod. Også han demonstrerer en metode til at få en hund til at følge tæt, som han fortæller er lært af nogle meget kompetente englændere. Det går ud på, at man skal have en meget kort line, som placeres lige under ørerne på hunden, hvorefter resten af linen rulle sammen og danner et håndtag, så man ved en lille håndledsbevægelse kan lave lette ryk i hunden hele tiden. John fortæller at selvom hunden går pænt, skal man lave rykkene. Han låner en hund for at demonstrere - og det virker uden tvivl, men jeg synes ikke om at se en hund gå pænt på plads med halen klemt inde mellem benene, mens den skæver usikkert op på hundeføreren. Denne metode er heller ikke for mine hunde.
Så handler det om opbygning af enkeltmarkeringer på stor afstand. John er stadig lidt optaget af unghundemesterskabstræningen, og det smitter af på træningen i dag. Det er helt okay.
Først får vi hver en enkelt markering kastet på den anden side af en mindre skråning. Vi står ude i åbent landskab, dummien falder lige indefor i skoven, men bag skråningen. Dummien er kun synlig for hund og fører meget kort tid mens den falder ned efter kastet.
Så rykker vi 10 meter baglæns og gentager ovenstående, nu på større afstand.
Jeg spørger igen til tips om stoplydighed på afstand, og op ad lommen trækker John til min store overraskelse en klikker. Han fortæller at han først bruger klikkeren i forbindelse med indlæring af stopsignal med hunden ved sin side. Fløjt - Sid - Klik - Beløn med guf. Helt efter bogen. Men så siger John, at når hunden har forstået det, så fortsætter han med at klikke, men trapper belønningen ned. Dvs. han klikker uden at belønne. Og han fortæller at nu er belønningen ikke nødvendig. Klikket er belønning i sig selv. UUUUUhhhhhhhh!
Jeg kan selvfølgelig ikke holde kæft, og det ender med en dum diskussion, som ikke fører nogen vegne. Jeg forsøger at trække følehornene til mig igen, men det virker vigtigt for John, at jeg bliver overbevist af hans argumentation.
Efter det laver vi en øvelse med bagud & ligeud dirigering ned mod et birketræ. Fører og hund går sammen ud til birken. Føreren dropper en dummi og fortsætter sammen med hunden tilbage. Ca halvvejs har John sat en pind i jorden. Der droppes endnu en dummi og hund og fører fortsætter lidt endnu. Hunden sættes af og fører går et stykke endnu. Vender rundt og sender først hunden på en bagud til dummien ved pinden. Når den er hentet går hund og fører helt tilbage til udgangspunktet, hvorefter hunden sendes på en ligeuddirigering til dummien ude ved birken.
John viser så en anden metode til at indlære søgefløjt & stopfløjt på afstand.
Først binder han en bunke græsstrå sammen og slår knude på, hvorefter han kaster den som en markering, som hunden sendes ud efter.
Når hunden er i nærheden af græstotten, bruges søgefløjt, når den går væk fra græstotten, stoppes fløjten, og John kaster en dummi uset for hunden. Når den igen kommer tæt på fløjtes søg igen.
Bagefter gentages sammen øvelse, i samme område, men denne gang skal hunden fløjtes stop når den er i nærheden af græstotten, som efter Johns udsagn jo ikke lugter af noget.
Når/hvis hunden stopper og vender rundt på fløjtesignalet, kaster John en dummi som belønning.
Denne metode kan jeg anvende til at få hunden til at gå ud i området, når jeg går alene og træner stopfløjt på afstand.
Vi slutter af med en lang enkeltmarkering.
SØNDAG
Hold 4 skal være sammen med Kaj om formiddagen. YES!
Testmarkering - enkelt.
Kaj fortæller om vigtigheden af at træne terrænskift. Vi bliver udsat for markeringer op og ned af bakke over et hurtigt strømmende vandløb med stejle skråninger samt dirigering på vand.
Først en enkelt markering gennem brændenælder over et vandløb og op ad bakke på den anden side. Derefter en markering på vand gennem mudder på bredden, som opbygning til en dirigering på vand senere.
Så tilbage og kaste en enkeltmarkering samme sted som første over vandløbet, hvorefter hund og fører bliver bedt om at vende rundt, gå fri ved fod langs stien hen til vandet og hunden sendes på en blind linjedirigering på vand samme sted som markeringen faldt førhen. Når det er overstået går hund og fører tilbage og hunden sendes på markeringen på den anden side af vandløbet. Det får fint for de fleste af os.
Vi går igen tilbage til området, hvor vi startede. Alle stiller op på en række. Første hund i rækken er oppe. Når den er færdig, flytter den bagerst i rækken, og hele række rykker frem.
Først får vi alle blot en enkeltmarkering. Det går hurtigt, så Kaj beslutter at vi kan nå en øvelse mere.
Det bliver igen en kombination, som består af en enkeltmarkering med mange terrænskift, ned ad bakke, hen over noget skrub, over vandløbet og et godt stykke op på den anden side, der kastes først, men skal ignoreres, idet man drejer 90 grader og sender hunden på en linjedirigering langs stien, hvor en dummi er blevet lagt ud, uden at hund og fører har set det. Når dirigeringen er hentet hjem, vendes rundt igen og hunden sendes på markeringen. En svær opgave for de fleste af os*.
FROKOST
Om eftermiddagen skal vi træne sammen med Lene. Hun spilder ikke tiden, men beder os om at gå med hunden fri ved fod, midt i flokken af køer og de andre hunde og førere på stien ned til skoven, hvor vi skal træne frit søg. Gratis træning kalder hun det ;-D.
Lene fortæller lidt om takt og tone på markprøver. Primært noget om at tage hensyn til hinanden på ventelinjen.
Hun fortæller også, hvordan man ved udlægning af det frie søg kan gøre det nemmere for sig selv at vide:
- Hvor i området hunden har været
- Hvornår man skal være opmærksom på, at der er risiko for bytning.
- Hvor de resterende dummier evt. skal findes
Lene lægger søget ud bagfra og bruger farvekoder**. I dag fx lægges de røde dummier ud bagerst i søget. Så ved man, at når hunden er på vej tilbage med en rød dummi, skal man være opmærksom på, at der er fristelser på vejen tilbage, når den løber forbi de dummier, der er lagt ud tættere på udgangspunktet.
Der er i første omgang 2 hunde oppe ad gangen. Vi starter med kun at sende en hund ud i området ad gangen, men lidt efter lidt går vi over til blot at sende ud igen, når hunden har afleveret noget, dog med det hensyn, at man ikke sender sin hund ud i hovedet på den anden på vej hjem.
I anden omgang er der 3 hunde oppe, men kun 2 hunde ude i terrænet ad gangen.
Når vi er færdige med søget, sættes hundene af på startlinjen, mens vi går ud og lægger dummierne ud i søget igen for næste hold.
Vi afslutter dagen med en "tju-bang"-enkeltmarkering. For at løsne op, siger Lene.
Bagefter går vi samlet op for at mødes med tre andre hold samt trænere og evaluere weekenden.
Stemningen er generel tilfredshed med weekenden, dog med nogle ønsker til fremtidige arrangementer. Her blev specielt emnet dirigeringstræning nævnt.
Personligt er jeg lidt ærgerlig over at skulle bruge så megen tid på indlæring af lineføring/fri ved fod om lørdagen, som jeg sagtens kan træne alene derhjemme Specielt fordi jeg har meldt til og er blevet placeret på en hold på åben klasse niveau, hvor det må forventes, at lydigheden er på plads.
Til gengæld er jeg rigtig tilfreds med Ekko. Han klarer sig gennem hele weekenden rigtigt godt. Løser de fleste af opgaverne uden de store problemer. Selv det frie søg, hvor han skal samarbejde med en fremmed hund for første gang nogen sinde, går helt fint.
Vejret er okay! Lørdag småregner det indimellem, men ikke noget alvorligt, i betragtning af min mangel på fornuftigt overtøj. Søndag er det overskyet og blæsende, men tørt.
_______
* Konklusionen må være: At det er lettere for hunden at abstrahere fra en allerede kastet markering, når den først har gået et stykke væk fra markeringen, før den sendes på en linjedirigering.
** Det samme princip gør sig gældende på markprøver, hvor duer oftest ligger længst væk fra og kaniner tættest på udgangspunktet. Duerne for at dommeren kan se, at hunden har været i dybden af søget og kaninerne for at give begge hunde chance for hurtigt at finde en, så dommeren kan se, at de vil tage hårvildt, før de begge bliver sendt ud i søget samtidig.
