B-prøve; Region Nordsjælland
Søndag 20. maj 2007
Teglsltrup Hegn, Helsingør
Begynderklasse; Fokus
Dommere: Lars Mertz, Lars ... & Niels Lorentzen
Ankommer i god tid. Solen skinner, let vind, rimelig temperatur. Ventelinjen er i skyggen.
Efter at have fulgt et par hunde for at se hvordan prøven er lagt, henter jeg først Fokus og buret, og sætter Fokus i buret mens jeg henter rygsækken og stolen. Sætter mig til rette i skovbunden og venter.
Hun er forholdsvis rolig i dag, ser ud til at slappe af. Dejligt. Hun har kun et par korte anfald af iver-stress. Jeg lægger hende ind i buret og lukker, og kort efter falder hun til ro igen. Det ser ud til at min strategi, med at mætte hende ved at træne markprøvetræning hver aften stort set de sidste 14 dage, og min beslutning om ikke at lade mig irritere, når hun bliver klyngende, men bare nusse hende og fortælle hende, hvor dejlig hun er, virker.
Prøven består i dag af:
- 1 vandmarkering, due, kort svømmeafstand, masser af andemad, ca. 15 m op ad skråningen for at aflevere fuglen
- 1 landmarkering, fasan, vinkelret på vandmarkeringen langs søen, ca. 30 m
- fri ved fod ca. 30 m på vej mod det frie søg
- frit søg, fasaner, kaniner og due, terræn ned ad skråningen mod søen,
Fokus - Begynder klasse 1.præmie + dommerens bedste
Dommer: Lars N....
Fri ved fod:
OK
Ro på post:
OK - lid uro v. skift
Skudfasthed:
OK
Markeringsevne:
OK - begge fugle markeres og bringes hurtigt og direkte
Dirigerbarhed:
-
Vandarbejde:
Direkte i vand - god svømmer
Vildtbehandling:
OK - lidt mere spontanitet på enkelte fugle. Bliver bedre imod slutning. Pæne afleveringer.
Søg (næse, vildtfindende egenskaber, selvstændigt arbejde):
K,K, F,F,F,D
Arbejder godt - indefra og ud. God fart. Søger godt op. Dækker hele området. Bringer alle vildtarter.
Helhedsindtryk (fart og stil samt samarbejdsvilje:
En god hund. God markør. Løser de stillede opgaver. Arbejder i passende fart prøven igennem.
Fokus og jeg kommer op hos Lars ... som sidste par inden frokost.
Vandmarkeringen
Terrænet skråner kraftigt ned mod søen. Vi står ca. 15 m fra vandkanten. Kasteren står til højre og skytte til venstre nede ved vandet. Der er lige et hul mellem træerne, som man kan se ud gennem til vandet. Fuglen falder ca. 20 m ude i vandet i tæt andemad. Fokus markerer fint, og sidder pænt og afventer signal til apport. Går i god fart direkte ud, kaster sig i søen, apporterer duen og vender rundt. Idet hun ser ud til at få fodfæste, siger jeg "kom,kom" i et meget lyst tonefald. Lige meget hjælper det. Hun lægger duen et kort øjeblik for at ryste sig, før hun bringer den. Pæn aflevering i øvrigt.
Landmarkeringen
Vi træder fri ved fod 5-6 skridt længere ned ad skråningen og drejer os i en 90 graders vinkel på vandmarkeringen. Kasteren står ca. 30 m ude i terrænet. Skytten til højre for os. Fokus markerer fint. Henter og bringer fasanen direkte og i god fart. Pæn aflevering. Jeg sætter snor på og går op ad skråningen og venter på dommeren før vi går over mod det frie søg.
Jeg får derfor lidt tid til at belønne Fokus med et par guffer og få ro på hende igen.
Fri ved fod
De sidste 30 m før det frie søg går vi fri ved fod. Fokus følger mig rigtig pænt hele vejen.
Frit søg
Fokus finder og bringer en kanin som, det første. Hun er dejligt opmærksom i dag. Reagerer fint på mine retningsanvisninger, når jeg sender hende ud i området. Arbejder i øvrigt fint og selvstændigt. Kommer godt rundt i området og reagerer tydeligt, når hun trækker fært. På et tidspunkt kommer hun efter min mening lidt for langt ud af området, og jeg fløjter hjemkald, 2-3 gange. Så kommer hun farende med en due helt ude fra bunden af søget. Der er en enkelt fasan, jeg godt kunne tænke mig, at hun havde taget lidt mere spontant, men alt i alt synes jeg hun laver et fint stykke arbejde.
Hun bringer 3 fasaner, 2 kaniner og 1 due, før dommeren siger tak.
Dommeren står meget længe og voterer med sig selv. Sådan føles det i hvert fald. Så træffer han en beslutning og begynder at give kritik. Han fremhæver først alt det, som han synes Fokus har lavet af godt i dag: Ro på post OK, Skudfasthed OK, Markeringsevne OK, Vildtbehandling stort set OK, Fint selvstændigt arbejde i det fri søg - kunstpause - og derfor tilgiver han den fejl, hun lavede ved vandmarkeringen. YES!
RESULTAT = 1. præmie
Dommerens kritik:
....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar