C-prøve v/Dansk Retriever Klub, Region Midtsjælland
Lørdag 17. marts 2007 markprøve ved Lerchenborg, Haslev
Begynderklassen bestod i dag af 3 enkelt markeringer på land. Godset var ved at rense søen, så der var intet andet end mudder, mudder og mudder.
Markeringerne bliver alle 3 kastet af samme kaster. Først en kastet ned mod 'søen', så en kastet mellem to høje træer, og til sidst en kastet lige foran en mindre jordvold. Kasteren bevæger sig fra venstre mod højre. Der bliver skudt til alle 3 markeringer. Vinden står ind fra venstre, hvilket betyder, at hunden skal ud på højre side af markeringen for at få fært.
Frit søg vekslede mellem 2 områder. Det ene efter min mening forholdsvist let, åben højskov, hvor der lige var fældet en del træer, og derfor meget overskueligt, i hvert fald for føreren. Det andet temmeligt svært, meget tilgroet og uoverskueligt. Det er ikke muligt at følge og støtte begynderhunden undervejs. Desuden står der en hjælper med sin hund mindre end 3 m fra startlinjen. Lige lovlig stor distraktion for en begynderhund efter min mening.
Fokus - Katalog nr. 2 = 2. præmie
1. markering - Perfekt
2. markering - Perfekt
3. markering - Lykkes med meget støtte.
Fokus har ikke markeret 3 fugl. Hun er alt for opmærksom på ham, der stadig står mellem træerne. Hun løber ud mod markeringen, men bryder desværre af lidt for tidligt, og drejer mod vesntre, hvilket gør, at hun lige nøjagtigt ikke når ud og får fært. Hun søger tilbage til de 2 tidligere markeringer. Jeg kalder hende hjem og sender hende igen. Hun gentager sig selv, og jeg forsøger en 3. gang, hvor jeg sender hende langt mod højre i håbet at hun når langt nok ud til at trække fært, før hun igen søger mod venstre. Det lykkes.
Fri ved fod - OK
Ro på post - OK
Skudfasthed - OK
I det frie søg går det helt fint, hun samler hurtigt 2 kaniner, 1 fasan og en and op, hvilket betyder, at hun tager både hår- og fuglevildt, samt at hun kommer i hele området, og dommeren siger stop.
Ekko - Katalog nr. 9 = 3. præmie
1. markering - Perfekt
2. markering - Perfekt
Ekko har samme problem som Fokus med den 3. markering, men også for ham lykkes det at få den hjem. Han smider dog fuglen lige før han når hen til mig med den.
Da Ekko er færdig med de 3 enkelt markeringer og vi skal til at gå fri ved fod, kommer der pludselig 2 hunde stormende. Det bliver for stor en fristelse for Ekko, han bryder af og løber hen mod de to hunde, som selvfølgelig er Fokus & Danni, som er brudt ud af buret og vil hen og være med. Jeg fanger dem ind og sætter dem fast i krogen. Det ser ud til at lynlåsen er gået sig en tur. Bagefter går Ekko og jeg hen og forsætter prøven, hvor vi slap.
Fri ved fod - Kan ønskes bedre
Ro på post - OK
Skudfasthed - OK
Danni nr. 32 (efteranmeldt efter en pludselig indskydelse) = 0. præmie
1. markering - OK
2. markering - OK
3. markering - OK
Fri ved fod - OK
Ro på post - OK
Skudfasthed - OK
Frit søg - Tjah!
I det frie søg løber han hurtigt ud og finder en kanin, som han bringer. Så går han temmeligt dybt og tager en and med hjem. Og så går han tur. Hen hygger sig sikkert gevaldigt, men dommeren ser han stå og snuse til kaninen, en and og en anden fugl, og gå igen fra alle tre. Vi får ikke flere stykker vildt hjem før dommeren siger stop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar