Noni

Noni har de sidste par dage været meget stille. Helt usædvanligt kommer hun ikke farende for at få sin morgenmad, når vi står op. I aftes kommer hun for at sidde på skødet. Jeg putter hende i mine arme og mærker straks, at hun ryster hele tiden. Forsøger at pakke hende lidt ind, for at give hende varme, men hun trækker sig tilbage for sig selv. Her til morgen er hun ikke nogen af de steder, hun plejer at sove, så jeg går bekymret rundt og kalder og kalder, alt mens jeg kigger på badeværelset, i bryggerset, under sofaen, under sengen, i kattemiljøet. Ingen Noni. Jeg begynder at bliver rigtigt bekymret, da pludselig står hun der ved siden af sengen alligevel. Det er dog kun et kort øjeblik hun viser sig, så er hun væk igen. Jeg går ud og stiller mad frem til katte og hunde i køkkenet, men det er kun Yeti og hundene som kommer for at spise. Noni gemmer sig stadig.