18 januar 2007

Fokus - 2 års fødselsdag

I dag fylder Fokus så 2 år, og hun var i morges meget tæt på at få en fødselsdagsgave, som jeg først har tænkt mig, hun skal have næste år. Fokus er løbsk, men af tidnød har jeg alle 3 hunde med ud på morgenturen. Først får Fokus så lov til at løbe løs, og bagefter får Ekko & Danni lov. På den måde har jeg kontrol med situationen hele tiden.
Eller, det var hvad jeg troede. I morges på tilbagevejen, hvor jeg går med alle tre i snor, er jeg et kort øjeblik uopmærksom, mens vi står stille, fordi Danni står og snuser til en særlig interessant græstot. Jeg kigger på Danni for at se, om han er klar til at komme med videre og vender mig igen mod Fokus og ser til min store skræk Ekko hængende på ryggen af hende.
Jeg får dem hurtigt skilt ad, men Ekko har hele læbestiften fremme. Jeg håber virkelig ikke, at han har nået at aflevere en særlig fødselsdagsgave til Fokus på 2 års-dagen.

Ingen kommentarer: