Katteudstilling i Køge 27. januar 2007
v/Katteklubben for alle racer
Dommer: Thea Friscoved
Malevitch Felin' Blue - Yeti
Type: Ex. elegant, ex. long body, ex. high on legs, ex...face.
Hoved: Ex. wedgeshaped, Ex. profile, flat skull, strong chin
Øjne: Ex. green, Ex. shape
Ører: Ex. set + H+L
Pels: Ex. short, Ex. plush, Ex. undercoat, Ex. silver sheen
Hale: Ex.
Kondition: Ex. A very shy boy, but sweet!
Præmiering: Excelent 1 + CAP
Malevitch Idun V. Fridolin - Noni
Type: Ex. elegant, but n..... Ex. high legs
Hoved: Ex. vedgeshaped, Ex. profile + Ex. strong chin
Øjne: Ex. colour, set Ex., holding very rounded - stressed
Ører: Ex. set + large
Pels: Ex. short, dense, undercoat is coming, f... some ghostmarkings, Ex. silver sheen
Hale: Ex.
Kondition: Ex.
Præmiering: Excelent 3
Det er et forrygende snevejr og jeg er lige ved at blive hjemme, men nu har jeg siddet oppe til meget sent i nat for at få syet burgardinerne færdige - i sidste øjeblik som sædvanligt, så af sted kommer jeg.
Jeg er fremme 5 minutter i 10 og kommer meget hurtigt gennem både indtjek, betaling og dyrlægetjek. Jeg finder mit bur og kæmper bravt med at sætte mine fine, nye burgardiner op i dobbeltburet efter at jeg har fjernet skillevæggen. Det virker meget mørkere end jeg har regnet med med grønne gardiner og grøn bund. Yeti og Noni bliver sat ind i burene. Ingen af dem ser ud til at være særligt begejstrede. Yeti er så skræmt, at han hvæser og langer ud efter Noni, som sidder og trykker sig helt ind i et hjørne i den modsatte ende. Jeg bliver nødt til at sætte skillevæggen ind igen så Noni kan få lidt fred. I første omgang får Noni den grønne vetbed og Yeti min grønne fleecejakke at gemme sig i. Jeg beslutter dog at købe 2 mindre stykker vetbed i råhvid til bunddække og en ekstra kattebakke, så de får hver sin. Yeti hvæser og langer ud, hver gang jeg forsøger at berolige ham ved at nusse ham lidt. Godt at kløerne er blevet klippet.
Der er 18 russere tilmeldt inkl. mine 2. Og Maria, min opdrætter er steward hos Thea Friscoved, som skal bedømme bl.a. russerne. Jeg taler med Maria om Yeti's opførsel. Det er desværre ikke ualmindeligt, at russere reagerer som Yeti, når de er uvant med at blive udstillet.
Heldigvis skal vi ikke bedømmes først, så jeg håber at Yeti og Noni falder til ro inden bedømmelsen. Jeg er lige ved at trække Yeti fra konkurrencen, men Maria får mig til at tage ham med op og sidde i et af burene bag ved dommeren.
Jeg fortæller dommeren, at han er skræmt fra vid og sans. Hun er vældig flink, og beroliger mig ved at håndtere ham stille og roligt. Hun kan rigtig godt lide Yeti, og siger en masse pæne ting om ham. Han stresser dog så meget, at han ikke i dag viser sig fra sin bedste side rent showmæssigt: hans øjne er helt runde og han krummer sig sammen, hvor konkurrenten tydeligt har mere erfaring og slapper af, og derfor er det konkurrenten der i dag bliver nomineret.
Jeg har totalt dårlig samvittighed og tænker i mit stille sind: "aldrig mere"!
Både dommeren & Marie fortæller mig, at tværtimod. Jeg skal udstille meget mere, helst en gang månedlig. Så han vænner sig. Jeg er nu stadig i tvivl.
Noni går det lidt bedre med. Hun har dog også spilet øjenene op, så de er helt runde af stress over det uvante. I dag bliver hun nr. 3. Maria deltager selv med en hunkat, IVI Blue Eminence PL der vinder klassen og bliver nomineret.
Det hele er overstået før frokost. Nu skal jeg have noget mad og så bare have tiden til at gå, indtil udstillingen lukker ca. kl. 19:00.
Ved burene til venstre for mig sidder et dansk par Vibeke & Kurt med et par Ocikatte, en meget smuk katterace, der har pletter som en leopard, og som findes i mange farvevarianter, også sort/sølv. På højre side sidder et svensk par, Per og Sabine også med en Ocikat. Lige på den anden side af gangen sidder Tina og hendes datter med deres 2 Japanese Bobtail, en race der skulle være 3.000 år gammel, og som stadig lever vildt i Japan.
De er alle søde og hjælper mig med at finde mig til rette og fortælle lidt om det at udstille katte. Yeti har stadig svært ved at slappe af og gemmer sig i trøjen. Kurt giver mig en lille trekantet pude med katteurt til at lægge ind hos Yeti. Han er ikke spor modtagelig, men duften lokker Noni frem på scenen. Jeg lægger den ind til hende. Hun bliver helt livlig, ruller rundt og knubber sig op af puden. Sidder bagefter roligt og betragter alle os på den anden side af tremmerne.
Kurt foreslår at jeg giver Yeti nogle Bachs dråber (blomster remedier se fx: http://www.webwitch.info/Blomsteressenser/bach_blomster_til_katte.htm). Det gør de altid, morgen og aften dagen før en udstilling og igen når de er fremme på udstillingen. Kan bl.a. købes hos Bente Iversen (www.biodyr.dk), som selv fremstiller dråberne.
Da jeg læser kritikkerne igennem, opdager jeg, at der er lavet en cirkel rundt om ordet CAP. Jeg spørger Kurt, og det viser sig at Yeti har fået sit første Certifikat som kastrat. Jeg farer fluks op og henter præmiebånd svarende til.
Jeg taler med Maria om parring af Noni og fortæller hende, hvorfor jeg har kastreret Yeti. Maria har pt en import fra USA, som hun mener kan være en mulighed. Men jeg skal ikke vente for længe. Han bliver også snart kastreret, fordi hun ikke har plads til 3 fertile hankatte. Prisen er 500 kr. for selve parringen og 500 kr. for hver killing som er i live efter 4 uger. Det lyder noget mere overskueligt end det som jeg hørte på genetikforedraget sidste år. Må tænke hurtigt.
Mens jeg sidder og slapper af med musik i ørerne og læser i Helen Phillips Clicker Gundog ser jeg pludselig en kendt skikkelse komme hen ad gangen med retning mod mig. Min "forfølger" fra Frederiksberg. Jeg får pludselig mægtig travlt med at snakke med Sabine. Han forstår tilsyneladende budskabet og går forbi. Lidt senere lægger jeg dog mærke til ,at han sidder lidt fra og betragter os. Jeg undgår totalt øjenkontakt og lidt efter forsvinder han igen. Pyyyyh!
Resten at dagen går meget hurtigere end, jeg har regnet med. Faktisk har jeg en rigtig hyggelig dag. Så det bliver nok ikke sidste gang alligevel. Er helt ærgerlig over, at jeg ikke kan deltage i Helsingør 11. februar 2007, men der skal jeg til lydighedsprøve med Fokus, så næste gang bliver først 11. marts i Herlev.
Hjemturen er et mareridt. Jeg har jo kun en transportkasse med og Yeti hvæser stadig og langer ud efter Noni, som jo ingen mulighed har for flugt. På grund af vejret, det har sneet hele dagen og sner stadig, kører jeg meget forsigtigt og meget langsomt, alt imens jeg forsøger at berolige kattene ved at tale med dem hele tiden. Endelig hjemme, kattene ud af transportkassen. Yeti er stadig ikke til at tale med. Hvæser og slår ud efter både Noni, hundene og mig, når vi kommer for tæt på. Gad vist om han nogensinde tilgiver mig.
Jeg går en god tur med hundene og giver alle mad. Bagefter sætter jeg mig til rette i min gode stol foran flimmeren med en kande te og vattæppet på. Det varer ikke længe før jeg slumrer ind foran skærmen. Da jeg vågner igen midt om natten ligger Yeti i arm. Gudskelov.