Yeti er smuttet ud på egen pote
De sidste par dage har bare været rigtig ØV!
Onsdag aften virker mit TDC-TV pludselig ikke efter at have virket upåklageligt siden jeg fik det for snart længe siden. Efter flere opkald og beskeder om at blive flyttet over i en ny bunke kom der to teknikere her i eftermiddag.
Jeg var heldig at få tidligere fri fra arbejde, så jeg kunne skynde mig hjem da de ringede og sagde at nu var de her altså.
For ind og lukkede hundene i haven og kattene i havestuen, dvs. jeg troede at begge katte var i havestuen, men Yeti må være smuttet ind igen uden at jeg opdagede det.
Hoveddøren stod åben mens teknikerne rendte ud og ind. Nu, hvor de er gået kan jeg ikke finde Yeti.
Han er kun vant til at være ude med sele på, og det ser ud til at han har benyttet chancen til at gå på opdagelse. Forhåbentlig finder han snart hjem igen. Jeg har været ude og kalde, indtil nu uden held. Han skal have sin astma-medicin 2 gange dagligt og især lige i øjeblikket, hvor han går og hoster rigtig meget.
Vildt god måde at starte juleferien på. Gudskelov skal jeg ikke ud og rejse, så jeg kan være her og lukke ham ind, når han dukker op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar