Nykomling
Sidste lørdag købte jeg en ny undulat, hun er meget smuk, synes jeg, mest hvid, men med et klart blåt bånd hen over rumpen. Jeg kalder hende BlåLys.
Siden LilleSne (sidder på gyngen på billedet) døde for nogle måneder har jeg syntes, at der ligesom manglede noget. Det ser dog ud til, at de 3 andre undulater, jeg har, trives fint.
Jeg satte BlåLys i det lille bur, stillede det oven på det store og lod så SvedskeØje, GulePlet & SorteMaske om selv at flyve op for at hilse på hende, så de ku' vænne sig til hinanden uden at nogen kom til skade.
Egentlig ville jeg have ventet til juleaften, men i dag blev det altså. Jeg satte hende ind sammen med de andre, og det ser ud til at gå helt fint. GulePlet er selvfølgelig på pletten (undskyld) og forsøger at charmere hende med det samme. SvedskeØje er lidt mere forbeholden og SorteMaske lader som om hun ikke ser BlåLys overhovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar