Juleferien 2006

Hundene og jeg har rigtig nydt juleferien indtil nu. Det er en fornøjelse på denne årstid at kunne gå rigtigt lange ture flere gange dagligt, mens det er lyst. Herligt at ferien ikke er helt forbi endnu.
I dag huskede jeg endda at tage både fløjte og dummy med på formiddagsturen. Alligevel var vi næsten nået hjem igen, før jeg kom i tanker om min plan om at træne lidt på hver tur.
Testede lige stoplydigheden med fløjten. Alle 3 stoppede, men kun Fokus satte sig på fløjtesignalet. Kastede dummien bagud og gav Fokus lov til at hente den. Gav alle 3 fri og gik lidt videre. Gentog testen, nu satte også Ekko sig øjeblikkeligt på signalet. Han fik lov til at hente dummyen. Fortsatte lidt, fløjtede, kastede dummyen og lod Danni hente. Alle 3 gange blev de 2 andre i position mens 1 hentede dummyen.
4. gang jeg fløjtede og gav håndsignal satte alle 3 sig afventende. Kastede dummyen, sendte Fokus & satte hende af igen efter afleveringen. Kastede dummyen, sendte Ekko & satte ham af igen efter afleveringen. Kastede dummyen, sendte Danni & gav alle fri igen efter afleveringen. Alle 3 blev siddende. Alle 3 gik direkte på markeringen. Alle 3 afleverede direkte til hånd. Okay!

I dag gav jeg igen undulaterne en chance for at flyve frit i stuen. Alle var ude pånær BlåLys. Hun vil mægtig gerne følge med de andre ud, men kan endnu ikke finde ud af at komme gennem den åbne låge. Til gengæld flyver hun på stedet midt i buret, helt kolibri-agtigt.

BlåLys holder sig stadig en smule for sig selv, og de andre, selvfølgelig pånær GulePlet virker lidt forsigtige over for hende. Jeg tror måske hun sørger over savnet af hr. Grå (en undulat hun sad og nyssede med, alle 3 gange jeg var i dyrehandlen og kigge, før jeg valgte at tage hende med hjem). Hun har hurtigt fundet ud af hvor maden og vandet er og bestemt sig for, hvilken gynge HUN vil sove på. Alle 4 ser ud til at komme fint ud af det med hinanden, ingen slagsmål, ingen skænderier, og BlåLys er begyndt at pludre og snakke med, når de andre starter.

Noni - Præsentation

Malevitch Idun v. Fridolin,
født 25. oktober 2005
En meget feminin, smuk russer med de mest fantastiske grønne øjne. Noni er en smule reserveret og virker sjældent anmasende.
Hun elsker at dele min morgente med mig. Hun sidder og varmer sig ovenpå tepotten og flytter sig allernådigst et kort øjeblik, når jeg gerne vil fylde mere te i koppen.
Noni er vild med edderkopper. De kan ikke føle sig sikre nogen steder indendøre. Og selvom hun hader at have sele på, nyder Noni også at ligge i græsset og holde øje med fuglene. Hun forlanger at få mad i samme øjeblik jeg står op/kommer hjem fra arbejdet og kan blive temmelig insisterende, hvis ikke jeg er hurtig nok. Er jeg heldig, ruller hun sig sammen i mine arme, når jeg sidder i lænestolen, men kun hvis jeg sørger for at sidde helt stille.

Yeti - Præsentation

Malevitch Feelin' Blue,
født 11. juli 2004
Yeti er en smuk, maskulin russer med meget meget grønne øjne. Han er selskabelig og elsker at sidde på skulderen som en anden papegøje. Yeti er vild med at være udendørs uanset vejret. Han står ved havedøren og kalder indtil jeg giver ham selen på og lukker op.
Yeti er meget mere kontaktsøgende end Noni. Han holder øje med mig og snakker en del, nogle gange for at opnå noget; fx at få mad eller komme udenfor og andre gange blot for at være selskabelig.

Ekko - Præsentation

Flat Workers Echo Ekko,
født 26. august 2004

Ekko er en arbejdsivrig men meget blød hund. Han stresser nemt og har svært ved at lægge det fra sig igen. Han tåler meget lidt pres før han lukker af og bliver passiv. Men han har en fantastisk næse og bliver ufortrødent ved med at lede, så længe han får lov at styre selv. Han instinkt og iver for at jage er udpræget. Hans blik fanger bevægelser langt ude i horisonten. Han har været nem, næsten lidt kedelig at opdrage. Han holdt sig altid lige i nærheden af mig - den tid er forbi. Nu hvor han er blevet mere selvsikker, kan også han af og til finde på at stikke af for at undersøge omgivelserne eller hilse på andre hunde. Men han kommer som regel meget hurtigt retur. Ekko har en kraftig og noget krøllet pels & et lidt lavt kryds.

Danni - Præsentation

Wondering Go Danni,
født 26. september 2000
flyttede ind hos mig, mens jeg stadig boede i lejlighed på Frederiksberg. På det tidspunkt havde jeg også Biko på 11 år (min første flatcoat) og Chance på knap 3 år - begge hanner ligesom Danni. Tanken var bare at Danni skulle blive hos mig mere end weenenden over - det er nu snart 6 år siden.
Danni er ekstremt interesseret i andre hunde, hvilket gør, at det er svært at holde hans opmærksomhed fanget længere tid ad gangen, når vi træner. At han samtidig bliver momentalt døv, når han ser andre hunde, gør at Danni uden undtagelse er den største udfordring jeg har haft, når det drejer sig om hundetræning.
Han kan godt virke lidt voldsom i sin leg med voksne hunde på sin egen størrelse. Men han er fantastisk, når vi møder hvalpe eller mindre hunde. Og jeg har aldrig hørt ham snerre eller knurre af Ekko eller Fokus, selvom jeg ofte synes de er hårde ved ham.
Danni er en pæn flatcoat, velproportioneret, god størrelse, godt udtryk, korrekt båret hale, men hans pels kunne godt være noget længere og kraftigere.

Fokus - Præsentation

Flatterhaft Focus on Girl Power,
født 18. januar 2005 i Sverige.
Jeg fik hende i starten af 2005. Første gang jeg så hende, havde jeg kørt gennem en snestorm 2-300 km op i Sverige. Og jeg havde overhovedet ikke tænkt mig at jeg skulle have en brun flatcoat.

Der var 3 sorte & 3 brune tæver at vælge imellem. Men Fokus valgte mig. Jeg satte mig på gulvet mellem hvalpene, og i løbet af ingen tid tog hun fat i min hestehale og trak mig omkuld på gulvet, trampede hen over mig og slikkede mig i hele hovedet.
Jeg var totalt solgt - brun eller ej - og er det stadig.

Hun er lige så ivrig nu, hver gang vi er ude og gå tur eller træne og jeg elsker det. Har jeg ikke noget med, hun kan bære på, ja så finder hun selv noget. Hun er i dag meget smuk, ekstremt lærenem & bare helt vidunderlig. Og jeg er blevet så vild med hendes farve, at jeg overvejer at få farvet mit eget hår samme farve..

Nykomling

Sidste lørdag købte jeg en ny undulat, hun er meget smuk, synes jeg, mest hvid, men med et klart blåt bånd hen over rumpen. Jeg kalder hende BlåLys.
Siden LilleSne (sidder på gyngen på billedet) døde for nogle måneder har jeg syntes, at der ligesom manglede noget. Det ser dog ud til, at de 3 andre undulater, jeg har, trives fint.
Jeg satte BlåLys i det lille bur, stillede det oven på det store og lod så SvedskeØje, GulePlet & SorteMaske om selv at flyve op for at hilse på hende, så de ku' vænne sig til hinanden uden at nogen kom til skade.
Egentlig ville jeg have ventet til juleaften, men i dag blev det altså. Jeg satte hende ind sammen med de andre, og det ser ud til at gå helt fint. GulePlet er selvfølgelig på pletten (undskyld) og forsøger at charmere hende med det samme. SvedskeØje er lidt mere forbeholden og SorteMaske lader som om hun ikke ser BlåLys overhovedet.

Flygtningen er vendt hjem !

Så er Yeti gudskelov kommet tilbage. Jeg har været ude og lede og kalde flere gange også efter det blev mørkt - ingen reaktion. Pludselig lyder der et bump ude fra havestuen og ind valser Yeti i det øjeblik jeg åbner døren, som om han bare har været der hele tiden.
Pyha! Nu kan jeg begynde at nyde juleferien for alvor.

Yeti er smuttet ud på egen pote

De sidste par dage har bare været rigtig ØV!

Onsdag aften virker mit TDC-TV pludselig ikke efter at have virket upåklageligt siden jeg fik det for snart længe siden. Efter flere opkald og beskeder om at blive flyttet over i en ny bunke kom der to teknikere her i eftermiddag.

Jeg var heldig at få tidligere fri fra arbejde, så jeg kunne skynde mig hjem da de ringede og sagde at nu var de her altså.

For ind og lukkede hundene i haven og kattene i havestuen, dvs. jeg troede at begge katte var i havestuen, men Yeti må være smuttet ind igen uden at jeg opdagede det.

Hoveddøren stod åben mens teknikerne rendte ud og ind. Nu, hvor de er gået kan jeg ikke finde Yeti.

Han er kun vant til at være ude med sele på, og det ser ud til at han har benyttet chancen til at gå på opdagelse. Forhåbentlig finder han snart hjem igen. Jeg har været ude og kalde, indtil nu uden held. Han skal have sin astma-medicin 2 gange dagligt og især lige i øjeblikket, hvor han går og hoster rigtig meget.

Vildt god måde at starte juleferien på. Gudskelov skal jeg ikke ud og rejse, så jeg kan være her og lukke ham ind, når han dukker op.

Lidt historie

Jeg har for tiden 3 flatcoated retriever, Danni født 26. september 2000, Ekko født 26. august 2004 & Fokus født 18. januar 2005.
Danni & Ekko er begge hanner og begge sorte. Fokus er en tæve og hun er brun (leverfarvet). Det er for øvrigt Danni, der sidder så smukt med apportbukken i munden her til venstre.
Jeg træner indenfor mange forskellige typer af hundesport:
Lydighed & HTM/Freestyle (DogDancing), Markprøve, Jagt & Spor, Tricks og også lidt Udstilling. Det jeg tænder mest på, er samarbejdet mellem mig og hundene. Jeg synes for det meste, at det er sjovt at deltage i konkurrencer og prøver og gør det når jeg har tid og råd - året har ikke altid nok weekender og man kommer meget hurtigt til at bruge rigtig mange penge på denne hobby.
Jeg har også 2 Russian Blue katte, prins Yeti født 11. juli 2004 (se billedet) & prinsesse Noni født 25. oktober 2004. Det var min intention, da jeg købte mine katte, at de skulle være stammen i mit eget opdræt af Russian Blue katte.
Desværre fandt jeg efter mange og dyre undersøgelser, kort før Yeti fyldte 1 år ud af, at han lider af en immunforsvarsdefekt. Yeti skal have 'astma'-medicin resten af sit liv for at holde lidelsen i ave. Muligvis er det arveligt. Jeg vil ikke risikere at give det videre til næste generation. Derfor har jeg fået neutraliseret Yeti. Når Noni (som nu ikke får p-piller mere) kommer i løbetid hver 2. måned, sørger han dog stadig galant for at parre hende, så hun falder til ro igen.